Svært at få solgt vandtårnet i Rørvig
Rørvig Vandtørn blev bygget i 1952, og ombygget i 1968. Arkivfoto: Rørvig Vandværk

Svært at få solgt vandtårnet i Rørvig

AF BJARNE HANSEN / Fredag 10-7-20 - 05:53

RØRVIG - Rørvig Vandværk I/S har gennem længere tid forsøgt at få solgt vandtårnet i Rørvig.


Der har været ført forhandlinger om salg af vandtårnet til TDC, men forhandlingerne løb ud i sandet.

Vandværket har en indtægt, fordi teleselskaberne Telenor og TDC lejer standplads for deres mobiltelefonantenner.

Vandværkets formand, Finn Gustafsson fortæller til Nykøbing Avis, at det ikke ser ud til, at vandtårnet bliver solgt foreløbig.


- Antennepositionen, som både TDC og TT-netværket (Telia og Telenor - red.) har lejet, er for et par år siden blevet opgraderet med et bærerør, som er 1 meter længere end det gamle.

I år er strømforsyningen blevet opnormeret til mere power i forbindelse med nyeste teknologi.

Alt dette betyder i vore øjne, at lejemålene fortsætter mange år endnu, fortæller Finn Gustafsson.


Den årlige lejeindtægt udgør lidt over 90.000 kroner – hvilket efter afskrivninger og omkostninger giver en skattepligtig indtægt på 3 kr. pr. interessent.

Vandtårnet blev bygget i 1952 og ombygget i 1968. Det var civilingeniør Sv. Seitzberg, der projekterede ombygningen til omkring 150.000 kr., kunne Holbæk Amts Venstreblad oplyse.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.