Sundhedscentret ikke handicapvenligt nok
Sundhedscentret i Nykøbing er ikke tilstrækkeligt handicapvenligt, mener Folketingets Ombudsmand. Arkivfoto

Sundhedscentret ikke handicapvenligt nok

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 9-9-20 - 09:27

NYKØBING - Sundhedscentret i det tidligere Nykøbing Sj. Sygehus er ikke tilstrækkeligt handicapvenligt, mener Folketingets Ombudsmand, som fører tilsyn vedrørende tilgængelighed for handicappede.


Efter et varslet tilsynsbesøg har Folketingets Ombudsmand fremsendt en rapport, som indeholder en række anbefalinger til ændringer på Sundhedscentret og de omkringliggende områder.

Kommunen skønner, at det vil koste 220.000 kr. at forbedre forholdene.


Der skal blandt andet indkøbes stole, skilte og spejle samt ske omplacering og nyetablering af handicappladser samt køb af handicapskilte.

Der skal også ske forbedring af adgangsforhold fra stueetage til sundhedsparken samt ændringer i sundhedsparken, så den bedre kan benyttes af borgere med handicap.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.