NYKØBING – Der blev slået storalarm onsdag klokken 19:08, da meldingen indløb om brand i et rækkehus på Brorsonsvej i Nykøbing.
Ilden opstod i forbindelse med en emhætte og et gaskomfur, og frygten for spredning fik beredskabet til at reagere hurtigt.
To mandlige beboere blev røgforgiftet – den ene blev kørt fra stedet med udrykning. Ifølge politiet uden alvorlige skader.
Flere brandstationer blev sendt til stedet: Nykøbing rykkede ud med to brandbiler, Lumsås med en brandbil og miljøbil, og Asnæs sendte to brandbiler samt indsatsleder. Desuden deltog en patruljevogn og to ambulancer.
SENESTE NYTIfølge politiet opstod branden i en gryde i køkkenet, men ilden spredte sig hurtigt og forårsagede store skader på huset samt mindre skader på et nabohus.
Af sikkerhedshensyn blev beboerne i otte rækkehuse evakueret, mens brandvæsnet arbejdede på stedet.
Politiet og brandvæsnet afsluttede arbejdet på stedet senere på aftenen, og sagen undersøges nu nærmere.
En beboer måtte bringes på sygehus med røgforgiftning. Foto: Henning LundhøjTo beboere blev røgforgiftet – den ene blev kørt fra stedet med udrykning.
En drone blev taget i brug for at overvåge brandstedet og sikre, at ilden ikke bredte sig til de øvrige rækkehuse.
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.