Stor lygtemast kørt ned på Odsherredvej
Foto: Henning Lundhøj

Stor lygtemast kørt ned på Odsherredvej

AF BJARNE HANSEN / Mandag 5-10-20 - 09:43

NYKØBING - En stor lygtemast i krydset Fanøvej / Odsherredvej blev i nat påkørt og væltet af en bilist.


Midt- og Vestsjællands Politi rekvirerede Vestsjællands Brandvæsen i Nykøbing kl. 5:30 til oprydning efter uheldet.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at de kl. 04:39 fik anmeldelse om, at lygtemasten i lyskrydset var blevet påkørt og lå et godt stykke fra krydset.

Anmelderen havde ikke set uheldet ske, men blot konstateret den påkørte mast.




Foto: Henning Lundhøj

Politiet kørte til stedet for at undersøge uheldet. Ingen personer eller køretøjer blev truffet på stedet, hvor patruljen kunne se blokadespor på vejbanen ved det sted, hvor lygtemasten havde stået.

Der var desuden vragdele og glasskår fra en bil i krydset.

Det var nødvendigt at få SEAS-NVE til at komme til uheldspladsen for at lukke for strømmen.

Der indgik ingen anmeldelse fra nogen, som påtog sig ansvaret for den påkørte lygtemast, så politiet søger borgere, som har set uheldet, eller en bil med store skader køre i området.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.