Spritbilist kørte ind i plankeværk
Illustrationsfoto

Spritbilist kørte ind i plankeværk

AF BJARNE HANSEN / Mandag 8-6-20 - 14:02

NR. ASMINDRUP - Der skete søndag morgen et færdselsuheld på Gl. Nykøbingvej i Nr. Asmindrup.


Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at kl. 08:05 kørte en bil ind i et stakit ved et hus.

Vidner så en passager fra bilen, som forlod bilen til fods efter uheldet. Føreren af bilen fik startet bilen igen efter uheldet og kørte fra stedet, men en mandlig beboer fra huset fulgte efter bilen, mens den kvindelige beboer ringede til politiet.

En patrulje kørte frem til stedet, hvor bilen blev standset længere nede af Gl. Nykøbingvej.


Føreren af bilen, en 18-årig mand fra Nykøbing Falster, var påvirket af spiritus. Han blev derfor sigtet, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse.

Efter blodprøveudtagelsen blev den 18-årige løsladt, og vil høre nærmere fra politiet, når resultatet af blodprøven kommer.

Politiet registrerede uheldet og skaderne på plankeværket.




FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.