Spritbilist i Nykøbing fik frataget bilen
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

Spritbilist i Nykøbing fik frataget bilen

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 14-4-21 - 12:25

NYKØBING – Tirsdag blev en 52-årig mand fra Nykøbing anholdt og sigtet for spirituskørsel.


Kl. 09:57 standsede en politipatrulje den 52-årige i en personbil på Rørvigvej i Nykøbing, og kunne konstatere, at han var beruset ud over det tilladte.

Den 52-årige var desuden frakendt førerretten på grund af flere tidligere sager om spirituskørsel. Den 52-årige havde foruden sager om spirituskørsel også flere sager om kørsel i frakendelsestiden, så politiet kunne beslaglægge hans bil med henblik på konfiskation.


Blodprøve
Den 52-årige fik i forbindelse med anholdelsen udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Den sigtede kan forvente at få afgjort sine sager ved et senere retsmøde, hvor retten også vil beslutte om bilen kan endeligt konfiskeres.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.