Spritbilist anholdt i færdselskontrol
Illustrationsfoto

Spritbilist anholdt i færdselskontrol

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 5-8-20 - 11:57

NYKØBING - En 58-årig mand fra København blev tirsdag eftermiddag anholdt på Rørvigvej i Nykøbing, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Kl. 17:20 lavede politiet en færdselskontrol på Rørvigvej, hvor de standsede en personbil, som blev ført af den 58-årige mand.

Ifølge politiet havde manden en promille væsentligt over det tilladte, så han blev anholdt for at få udtaget en blodprøve.

Den 58-årige blev løsladt efter blodprøveudtagelsen, og når resultatet af blodprøven kommer vil han høre nærmere i sagen.


Med som passager i bilen var mandens 16-årige søn, som blev hentet på stedet af et familiemedlem.

Politiet underrettede de sociale myndigheder om sagen i forhold til sønnen.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.