• <em>Foto: Presse-fotos.dk</em>
  • Foto: Presse-fotos.dk<br>

Sommerhus udbrændte stort set

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 27-10-21 - 13:56

RØRVIG - Der opstod tirsdag eftermiddag brand i et skur ved en carport og sommerhus på Bystedvej ved Rørvig.


Vestsjællands Brandvæsen blev tilkaldt kl. 15:02.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at det var en 55-årig mand, der slog alarm, efter han havde opdaget ildløs i et skur ved sommerhuset.

Manden havde efter alarmeringen sikret sig, at ingen var til stede i sommerhuset, der var forladt og aflåst.

Han havde banket på døre og vinduer uden reaktion fra nogen.


Overtændt
Ved brandvæsnets og politiets ankomst havde branden fra skuret bredt sig til selve sommerhuset, der var overtændt, og som efterfølgende stort set udbrændte.

Ingen kom til skade ved branden, hvis årsag nu skal undersøges nærmere af politiet.





Brandens startede i carporten. Foto: Henning Lundhøj



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2021 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.