Skader på villa efter voldsom brand i skur
Foto: Henning Lundhøj / Skadestedsfotograf.dk

Skader på villa efter voldsom brand i skur

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 1-10-20 - 12:23

NYKØBING - Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at en villa på Bjarkesvej i Nykøbing har fået vand og sodskade efter en brand i et skur ved villaen onsdag aften.


Kl. 22:31 kom et alarmopkald om brand i skuret, og politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor huset beboer havde hørt larm udefra og set at det brændte i skuret.

Flammerne havde godt fat i træskuret, da brandvæsnet kom frem.

Ilden var startet inde i skuret, men havde hurtigt spredt sig og fået fat i udhænget på huset. Der var en kraftig varmeudvikling på stedet, så der sprang to ruder på husets førstesal og beboernes bil fik sprunget en bagrude.

Brandvæsnet fik slukket ilden, men skuret udbrændte helt.


Udvendige skader
Der skete vand og sodskade på husets førstesal, som ellers kun fik udvendige skader som følge af branden.

Ingen personer kom til skade ved branden.

Politiet undersøgte brandstedet og fandt ikke noget mistænkeligt.

Det var ikke muligt at fastslå brandårsagen på det udbrændte skur, så denne skal politiet nu undersøges nærmere.

Læs også:
Voldsom brand i skur og carport i Nykøbing





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.