SFOs bygning i Højby er uegnet
Illustrationsfoto

SFOs bygning i Højby er uegnet

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 12-1-23 - 07:42

HØJBY – Odsherred Kommune mener, det kan være en god idé at flytte skolefritidsordningen, SFO, til Højby Skole, men også bygge en ny daginstitution på skolens område.


Sambrug af lokaler
SFO ligger som selvstændige bygninger, men ifølge kommunen er bygningerne ikke egnet til SFO.

”Hvis SFO flyttes til skolen, vil det være muligt at have sambrug af lokaler i indskolingen. SFO bygningerne kan udmatrikuleres og sælges”, fremgår det af et notat fra kommunen.


Nybyggeri
Kommunen overvejer desuden, om byens vuggestue og daginstitution skal flytte til skolen.

De to institutioner har til huse i to ejendomme.

”En business case vil kunne belyse om det gav bedre økonom at frasælge to ældre ejendomme og erstatte dem med en ny daginstitution på Højby skoles område”, fremgår det af notatet.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.