Sejlbåd reddet ved Skansehage efter grundstødning
Foto: Dansk Søredningsselskab

Sejlbåd reddet ved Skansehage efter grundstødning

Hurtig indsats gjorde, at ejerne kunne ånde lettet op

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 13-8-24 - 09:34

RØRVIG - Dansk Søredningsselskab Lynæs blev lørdag kaldt ud til en sejlbåd, der utilsigtet var drevet på grund nær Skansehage.


Sejlbåden, der tidligere havde ligget for anker, blev fanget af en pludselig opstået vind og drevet hjælpeløst mod kysten. Der var ingen ombord på båden på tidspunktet for hændelsen.


Redningsbåden fra Dansk Søredningsselskab hentede to personer i Rørvig og sejlede dem ud til båden fik dem og et tov ombord.

Ved ankomsten fik redningsmandskabet og ejerne koordineret en effektiv indsats for at få sejlbåden fri af sandbanken.


Med anvendelse af tov og samarbejde lykkedes det at trække båden tilbage i dybere vand. Heldigvis kunne sejlbåden, efter lidt bistand, selvstændigt navigere væk fra grunden.

Redningsbåden eskorterede derefter den frigjorte sejlbåd sikkert tilbage til havnen i Rørvig, hvor ejerne kunne ånde lettet op over at deres båd var reddet uden yderligere skader.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.