Rygte om store karper lokker sportsfiskerne
Brynshøj Put & Take består af to søer. Den store sø er på 17.000 kvadratmeter. Arkivfoto

Rygte om store karper lokker sportsfiskerne

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 8-7-20 - 07:13

HØJBY - Rygtet om store karper i søerne i den gamle grusgrav i Højby lokker sportsfiskere langvejs fra til Brynshøj Put & Take.


- Da Brynshøj Put & Take jo primært er en ørredsø, udbyder jeg kun to pladser til karpefiskere per dag, siger indehaver Tue Bøndergaard.

- Der er optaget ca. hver anden weekend og sjældent i hverdagene. Jeg har endnu ikke haft gæster længere væk fra end Odense, men måske det kommer, tilføjer han.

Der er en fin bestand af karper i søerne. I sommeren 2018 blev en portion store og halvstore fisk med tre styk over 10 kg samt en flok i størrelsen 5-9 kg og en mængde på 1-3 kg.

Karper på 80 centimeter
Der er spottet nogle af søens gamle kæmper, som ingen helt præcis kender vægten på, men længden siger 70-80 cm.

​Fiskeriet er selvfølgelig baseret på catch & release. Alle fangede fisk skal derfor nænsomt udsættes igen, så de store fisk bliver altså bare større og større.


Karper noget særligt
Fiskeri efter store fisk har altid tiltrukket mange, og karper har altid haft noget særligt over sig. Karperne kan være svære at overliste, og de kan vokse sig store. Rigtigt store. Og da de er rene muskelbundter, giver de en fremragende fight.

Karpefiskeri er derfor en disciplin i sig selv, hvor mange entusiaster køber enorme mængder grej, fisker gennem natten og kun sjældent deler de rigtigt gode søer med andre.

Autentisk miljø
Brynshøj Put & Take er en gammel grusgrav, men har siden 1986 fungeret som put and take sø. Søen har med tiden fået et meget autentisk og naturligt udseende.

Brynshøj Put & Take består af to søer. Den store sø er på 17.000 kvadratmeter. Hér udsættes ugentligt ørreder, og i perioder vil det være muligt at fange flere forskellige slags ørreder helt op til 10 kg.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.