Røveri i Lidl i Nykøbing
Illustrationsfoto

Røveri i Lidl i Nykøbing

AF BJARNE HANSEN / Mandag 11-5-20 - 15:37

NYKØBING - Et butikstyveri i Lidl i Holst Have i Nykøbing udviklede sig lørdag aften til røveri.


Kl. 19:37 anmeldte supermarkedets personale til politiet, at de havde forsøgt at tilbageholde en mand og en kvinde, som de mistænkte for at have stjålet varer fra butikken.

Mistanken, som en mandlig og en kvindelig medarbejder havde, medførte, at den mandlige kunde hev den kvindelige ansatte med udenfor samtidig med, at han verbalt truede dem begge.

De to medarbejdere fulgte efter de to mistænkte, mens manden fortsatte sine verbale trusler, indtil han gav den mandlige medarbejder et knytnæveslag i brystet.


Efterfølgende tog manden et glas fra kvindens taske og kastede det mod begge medarbejdere, inden begge mistænkte forsvandt i området ved Isefjordsvej.

Politiet har nu optaget rapport om butikstyveriet, der på grund af de mistænktes adfærd behandles som et røveri.

Politiet vil forsøge at finde frem til de to mistænkte via supermarkedets overvågningsbilleder.

Politiet hører gerne fra personer, der på strækningen fra Holsts Have via Grønnehavestræde til Isefjordsvej måtte have set de to mistænkte og deres handlinger over de to medarbejdere i supermarkedet.




FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.