Røg i fritidshus i Rørvig
Brandfolkene kunne nøjes med at lufte ud i huset. Foto: Henning Lundhøj

Røg i fritidshus i Rørvig

AF BJARNE HANSEN / Fredag 28-2-20 - 19:03

RØRVIG - Fredag kl. 16:14 blev Vestsjællands Brandvæsen i Nykøbing kaldt ud til en alarm om brand i et fritidshus på Langesømosevej i Rørvig.


Indsatsleder Birgitte Kryger fortæller til Nykøbing Avis, at der var to kvinder og to børn i huset.

- De havde selv fået slukket brand, da vi kom frem. Den ene af kvinderne fortalte, at der havde stået flammer ud af den åbne pejs.

Da vi frygtede, at de havde indåndet røg, så blev der tilkaldt en ambulance, så to af beboerne kunne tilses for eventuel røgforgiftning. Der var heldigvis ikke nogen tegn på forgiftning, så det var ikke nødvendigt at køre dem på hospitalet, siger Birgitte Kryger.

Brandfolkene kunne nøjes med at lufte ud i huset.




FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.