Renovering af Egebjergs samlingssted fortsætter
Egebjerg kultur- og forsamlingshus her været gennem en større renovering, men der er stadig noget at gøre. Arkivfoto

Renovering af Egebjergs samlingssted fortsætter

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 16-7-20 - 11:27

EGEBJERG - Egebjerg Kultur- og Forsamlingshus har gennem de senere år renoveret huset med hjælp fra frivillige, men der er stadig en ønskeliste, fortalte formand Karl Otto Nielsen på generalforsamlingen onsdag aften.


Han nævnte blandt andet sceneområdet.

- Det har været på ønskelisten et stykke tid, at få gjort noget mere deroppe, vigtigst er nok at få isoleret vestvæggen.

Ligeledes har vi talt om at få nyt tag på garagen, det bliver nok til dels en håndværkeropgave, konstaterede Karl Otto Nielsen.


Ikke en loppetjans
Formanden takkede bestyrelsen for et godt samarbejde.

- Det er ikke en loppetjans at være med. Der er masser af arbejde og alle bidrager med den tid og de kvalifikationer de har.

Også tak til jer venner af huset, som gerne stiller op, når vi har brug for hjælp, om det så er stort eller småt.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU