Ransagning førte til varetægtsfængsling af to mænd
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

Ransagning førte til varetægtsfængsling af to mænd

Store mængder narkotika fundet ved politiaktion i Højby og Svinninge

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 7-5-26 - 11:09

HØJBY – En ransagning hos en 22-årig mand førte natten til torsdag til beslaglæggelse af større mængder narkotika og efterfølgende varetægtsfængsling af to mænd.


Midt- og Vestsjællands Politi foretog onsdag klokken 04:11 en ransagning på den 22-åriges bopæl i forbindelse med en sag om trusler.

Under ransagningen erkendte den 22-årige hurtigt at være i besiddelse af en pose med piller. Politiet konstaterede, at der var tale om 781 piller med i alt 205,05 gram amfetamin.


Yderligere narkotika hos anden mand
Politiets efterforskning viste desuden, at den 22-årige tidligere havde været i besiddelse af yderligere 102 gram amfetamin samt 58,95 gram af en blanding bestående af amfetamin, metamfetamin og heroin fordelt i piller med en samlet vægt på 272,59 gram.


Begge blev fængslet
Narkotikaen befandt sig ifølge politiet hos en anden person, hvilket førte til anholdelsen af en 50-årig mand.

De to mænd blev efterfølgende fremstillet i grundlovsforhør, hvor retten besluttede at varetægtsfængsle dem begge.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.