Politiet søgte efter 64-årig deprimeret mand
Illustrationsfoto

Politiet søgte efter 64-årig deprimeret mand

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 3-5-22 - 13:14

HØJBY – Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at det mandag aften var nødvendigt med en humanitær eftersøgning af en 64-årig mand i Højby.


Væk i syv timer
Kl. 21:00 fik politiet en henvendelse fra pårørende til den 64-årige, som de ikke havde set siden kl. ca. 14:00. Det var bekymret for hans ve og vel på grund af personlige problematikker. Familien havde i den mellemliggende tid forgæves forsøgt at få kontakt til den 64-årige.


Fundet beruset
Politiet iværksatte en humanitær eftersøgning med flere patruljer, herunder hundepatruljer, for at lede efter den 64-årige, der kl. ca. 22:40 blev fundet kraftigt spirituspåvirket i et grønt område ikke så langt fra bopælen.

Den 64-årige kom hjem og faldt til ro, men kl. ca. 23.00 var han blevet udadreagerende og skabte utryghed for sin familie.


Blev frihedsberøvet
Politiet måtte derfor igen frem til hans bopæl, hvor han blev frihedsberøvet dels for at skabe ro i familien, dels for at anbringe ham i detentionen til afrusning på af spirituspåvirkningen.

Tidligt tirsdag morgen løslod politiet den 64-årige, der blev tilbudt hjælp hos sundhedsfagligt personale, hvilket dog blev afslået.

Politiet oplyser, at den 64-årige ikke er blevet sigtet for noget i anledning af de udrykninger, som han har givet anledning til.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2023 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.