Politiet jagter spiritus- og narkobilister
Illustrationsfoto

Politiet jagter spiritus- og narkobilister

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 29-7-21 - 07:07

ODSHERRED - Færdselspolitiet vil i de næste par uger foretage en særlig færdselsindsats i Odsherred. Indsatsen er rettet mod det stigende antal spiritus- og narkobilister.


Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at antallet af spiritus- og narkobilister i Odsherred i juni og juli er mere end fordoblet. Fra 22 sager om spiritus- og narkokørsel i 2020 til 45 sager i de samme måneder i år.

- Af den grund forstærker vi nu den færdselsmæssige kontrolindsats, fortæller politiinspektør Bjørke Kierkegaard, der er leder af beredskabet i Midt- og Vestsjællands Politi.

Færdselspolitiet vil derfor foretage en forstærket kontrolindsats særligt i eftermiddags- og aftentimerne og i de kommende weekender.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2021 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.