Politiet har stadig ikke frigivet nyt i voldssag
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

Politiet har stadig ikke frigivet nyt i voldssag

Mand anholdt efter overfald på familiemedlem i Nykøbing

AF BJARNE HANSEN / Mandag 9-3-26 - 08:04

NYKØBING – Midt- og Vestsjællands Politi har endnu ikke frigivet yderligere oplysninger i sagen om et overfald på et familiemedlem i Nykøbing.


Overfaldet fandt sted natten til onsdag klokken 01:08, hvor en kvinde kontaktede politiet efter at være blevet opsøgt af en mand, hun har en nær familierelation til.

Ifølge politiet blev kvinden overfaldet, og manden forsøgte blandt andet at stikke ud efter hende med en kniv, hvorefter han flygtede fra stedet.


Politiet søgte efter manden i området gennem natten og fandt ham klokken 04:01, hvor han blev anholdt.

Der er endnu ikke oplyst yderligere om sagen, så de involveredes alder er fortsat ukendt.




FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.