NYKØBING – Natten til lørdag blev en 34-årig mand i Nykøbing sigtet for besiddelse af narkotika, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Hashlugt fra adresseKl. 00:17 henvendte en politipatrulje sig hos den 34-årige, fordi patruljen i forbindelse med præventive værtshustilsyn i Nykøbing havde modtaget oplysninger om hashlugt fra den 34-åriges adresse i nærheden af værtshuset i byens centrum.
Politiet fik lugten af hash bekræftet ved henvendelse på adressen, hvor den 34-årige beboer var i færd med at ryge en joint.
Narkotika beslaglagtEn efterfølgende ransagning afslørede besiddelse af godt 6 gram amfetamin samt flere klumper hash med en samlet vægt på knap 1,5 gram.
De ulovlige stoffer blev beslaglagt som bevis i forbindelse med en sag om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, som den 34-årige blev sigtet for overtrædelse af. Han kan nu forvente at høre nærmere om sagens afgørelse fra politiet.
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.