Politiet efterlyser to drenge efter brand
Foto: Presse-fotos.dk

Politiet efterlyser to drenge efter brand

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 13-6-24 - 10:52

NYKØBING - Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser to 13-årige drenge, der er set løbe fra stedet efter en brand på byggepladsen ved Nykøbing Skole på A. Ladingsvej tirsdag eftermiddag.


Alarmen gik kl. 17:50, da sort røg og flammer blev observeret på byggepladsen. Ved branden skete der skader på to køretøjer og en del byggematerialer.


Pressemedarbejder Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at en kvinde har set drengene løbe fra stedet.

Den ene dreng beskrives som mørkhåret og 165-170 centimeter høj. Den anden dreng beskrives som 160-165 centimeter høj. Begge var på cykler og iført mørkt tøj.


Politiet opfordrer alle med informationer om drengene eller branden til at kontakte Midt- og Vestsjællands Politi.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.