Påvirket 26-årig fra Nykøbing i solouheld på motorvej
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

Påvirket 26-årig fra Nykøbing i solouheld på motorvej

AF BJARNE HANSEN / Mandag 15-3-21 - 11:30

NYKØBING - Lørdag kl. 14:50 mistede en 26-årig mand fra Nykøbing kontrollen over den personbil, som han førte i vestlig retning ad Holbækmotorvejen.


Påkørte autoværn
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 26-årige påkørte derfor autoværnet i midterrabatten og fik bilen standset uden at involvere øvrige trafikanter i ulykken.

Uheldet medførte mindre kødannelse, indtil der var ryddet op på uheldsstedet kort før kl. ca. 16:00.


Sprit- og narkopåvirket
Politiet kunne konstatere, at den 26-årige var påvirket af både alkohol og narkotika under kørslen, så da han i den tilkaldte ambulance blev bragt til skadestuen i Holbæk til kontrol for eventuelle skader, fik han ved samme lejlighed udtaget blodprøver til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer.

Den 26-årige var sluppet fra uheldet uden behandlingskrævende skader og kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når blodprøverne er blevet analyseret.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2021 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.