Otte sigtet for brud på forsamlingsforbud
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

Otte sigtet for brud på forsamlingsforbud

AF BJARNE HANSEN / Fredag 19-3-21 - 12:55

NYKØBING - Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at otte personer på Nykøbing Havn torsdag blev sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet.


Forsamlet i skur
Politiet lagde kl. 13:40 vejen forbi lystbådehavn for at lave et Covid-19 tilsyn, da der var mistanke om at en gruppe på mere end fem personer havde forsamlet sig i et skur på havnen.

Patruljen traf otte personer, i alderen 52-69 år, som havde taget ophold i skuret, som var på omkring 8 kvadratmeter. Det blev derfor vurderet, at der var tale om et brud på reglerne om forsamling, da Covid-19 restriktionerne kun tillader op til fem personer at samles i det offentlige rum.

De antrufne blev derfor sigtet for at overtræde forsamlingsforbuddet og kan alle forvente en bøde i sagen.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.