Odsherred Kommune reagerer på kritik af ældreplejen
Illustrationsfoto: Colourbox

Odsherred Kommune reagerer på kritik af ældreplejen

Efter to påbud sætter kommunen nu ind med både akutte tiltag og mere langsigtede forbedringer

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 10-9-26 - 19:22

ODSHERRED – Odsherred Kommune reagerer nu på de to påbud, der er givet på ældreområdet. Kommunen vil følge op på kritikken og samtidig undersøge, om forbedringerne skal bredes ud til resten af ældreplejen.


Det sker efter, at Styrelsen for Patientsikkerhed, som omtalt i Nykøbing Avis, har givet påbud til Lysningen, mens Ældretilsyn Øst har givet påbud til Højby/Lyngen-teamet i Hjemme- og Sygeplejen.

– Vi tager kritikken alvorligt. Når et tilsyn peger på forhold, der ikke lever op til vores ambitioner eller de krav, der stilles til os som kommune, skal vi naturligvis handle på det, siger direktør Mette Riegels.


Kan brede indsatsen ud
Kommunen begynder med de konkrete forhold, som tilsynene har kritiseret. Men indsatsen kan blive bredere.

Hvis nogle af tiltagene med fordel kan bruges andre steder, vil kommunen efterfølgende indføre dem på resten af ældreområdet.

Samtidig peger kommunen på mangel på arbejdskraft og arbejdet med ældreloven og sundhedsreformen som væsentlige udfordringer.

– Vi ved godt, at der ikke findes hurtige løsninger. Derfor arbejder vi med både de akutte indsatser og de mere langsigtede forbedringer, siger Mette Riegels.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.