Odsherred byder nye danskere velkommen
Det er blevet tradition, at borgmesteren hilste velkommen til hver enkelt af de nye borgere. Arkivfoto: Signe Goldmann

Odsherred byder nye danskere velkommen

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 15-10-20 - 11:40

HØJBY - Torsdag den 29. oktober fejrer Odsherred Kommune ved en grundlovsceremoni borgere fra Odsherred, der har søgt og fået tildelt dansk statsborgerskab.


Odsherred Kommune har i adskillige år taget imod nytilflyttede borgere i kommunen og vil fra i år også fejre borgere, der har fået dansk statsborgerskab.

Fejringen foregår kl. 15:00 på rådhuset i Højby, hvor borgmester Thomas Adelskov (S) tager imod de borgere, der har søgt og fået tildelt dansk statsborgerskab.


Det er Folketinget, som har vedtaget en ny lov om indfødsrets meddelelse, hvor kommunerne byder velkommen til de nye statsborgere ved en ceremoni.

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at man medvirker ceremonien, hvor de nye borgere skriver under på at ville overholde Danmarks Riges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.