Nyt personale hos Nykøbing Tandklinik

Nyt personale hos Nykøbing Tandklinik

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 22-1-20 - 10:53

Døgnets mest læste

NYKØBING - Personalestaben hos Nykøbing Tandklinik på Grundtvigsvej i Nykøbing har fået to nye ansigter, der skal indgå som en fast del af teamet på klinikken.


Der er tale om klinikassistent Elaha Entezar og tandplejer Rikke Spielberg.

Klinikassistent Elaha Entezar havde tidligere været på klinikken som praktikant. Hun blev uddannet som klinikassistent i 2016, og hun fortæller, at hun er meget tilfreds med sit arbejde hos Nykøbing Tandklinik.

Den nye tandplejer, Rikke Spielberg, har 17 års erfaring indenfor faget. Hendes store interesse er paradontose-behandlinger, som hun også har meget erfaring med. En af de ting, som Rikke er særligt glad for i arbejdet som tandplejer, er den udvikling man gennemgår med patienten, når man løser deres problemer.


Rikke Spielberg fortæller, at det er fantastisk, når man skaber muligheder for patienten, så de kan bevare deres tænder og tyggefunktion. For hende, som tandplejer, er noget er det mest værdifulde, glæden ved at kunne skabe et tandsæt, der fungerer.

Rikke nævner også, at hun lægger stor vægt på at behandle patienter med tandlægeskræk, og at hun altid tager udgangspunkt i den enkelte patients situation.




Husk at Nykøbing Avis er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU