Nyt Odsherred kritiserer arbejdsklimaet i flertalsgruppen
Gruppeformand Karina Vincentz. Arkivfoto: Lars Wahl

Nyt Odsherred kritiserer arbejdsklimaet i flertalsgruppen

Lokallisten mener, at politisk samarbejde i stigende grad er præget af konflikter og personangreb

AF BJARNE HANSEN / Mandag 14-9-26 - 21:21

ODSHERRED – Et dårligt politisk arbejdsklima er en af flere årsager til, at Nyt Odsherred forlader konstitueringsgruppen bag borgmester Hanne Pigonska.


Efter ni måneders samarbejde mener lokallisten, at der bruges for meget tid på konflikter og for lidt på politiske løsninger.

– Der bliver brugt alt for meget tid på at tale om andres fejl og alt for lidt på fremdrift, beslutninger og løsninger, siger gruppeformand Karina Vincentz.


Hun peger samtidig på, at der efter hendes opfattelse har været flere personangreb i pressen og på sociale medier.

– Det siger noget om et samarbejde, der i stigende grad handler om konflikt frem for fælles retning, siger hun.


Kritikken af samarbejdsklimaet indgår sammen med uenighed om blandt andet økonomi, erhvervspolitik og kommunens udvikling i Nyt Odsherreds begrundelse for at forlade konstitueringsgruppen.

Lokallisten vil fremover stå frit i byrådet.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.