Nyt indbrud hos Pølsemanden i Nykøbing
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

Nyt indbrud hos Pølsemanden i Nykøbing

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 29-12-20 - 07:45

NYKØBING - Chili Pølsemanden på Venusvej i Nykøbing havde natten til mandag indbrud.


Stjal 15 kg pølser
Indbruddet fandt sted kl. 03:22. Her blev en hængelås fjernet fra bagdøren, og en dørplade brudt af.

Fra stedet var der stjålet dåsesodavand, Cocio cacaomælk, ca. 15 kg pølser og ca. 10 stk. hakkebøf.


En gerningsmand
På videoovervågningen kunne ses en mand gå ind i pølsevognen og tømme køleskabet for indhold.

Det er endnu uklart, om overvågningsbillederne kan bruges til identifikation af gerningsmanden.


Anden gang
Det er anden gang på få måneder, der er indbrud i pølseboden.

I slutningen af august blev døren opbrudt og der blev stjålet 15 kakaomælk.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2021 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.