Nykøbing IF må aflyse årets store Oktoberfest
Som en konsekvens af aflysningen vil støtten til både ungdoms- og seniorarbejdet i Nykøbing IF være begrænset. Arkivfoto

Nykøbing IF må aflyse årets store Oktoberfest

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 18-8-20 - 17:36

NYKØBING - Støtteforeningen for Nykøbing IF aflyser årets store Oktoberfest i Nordgårdshallen den 31. oktober på grund af coronarestriktionerne.


- Vi har længe håbet på, at vores traditionelle store Oktoberfest kunne gennemføres, siger Støtteforeningens formand Per Henning Jensen, og fortsætter:

- Med de seneste udmeldinger om fortsættelse af forsamlingsforbud over 100 personer, og desuden et arealkrav på 4 kvadratmeter pr. person, når det ikke er et ”siddende arrangement”, kan vi ganske simpelt ikke gennemføre arrangementet.


Billetter kan refunderes
Torben Pedersen fra Støtteforeningens bestyrelse oplyser, at alle der har købt billet, vil blive kontaktet af Ticketmaster, med mulighed for at overføre billetten til Oktoberfesten i 2021, eller eventuelt at få billetten refunderet.

Støtteforeningen håber, at så mange som muligt har mulighed for at overføre billetten til 2021.


Håber på god fest i 2021
Nu starter Støtteforeningen arbejdet med at få ændret aftaler om musik, bespisning m.v. til næste år, så der forhåbentlig kan gennemføres et brag af en god fest i 2021, med de samme leverandører som i år.

Som en konsekvens af aflysningen vil muligheden for at støtte både ungdoms- og seniorarbejdet i Nykøbing IF være begrænset i det næste års tid, og det ærgrer selvfølgelig Støtteforeningens formand Per Henning Jensen.

- Støtteforeningen glæder sig til at arrangere næste års store Oktoberfest, og vi håber at alle er med på, at melde sig til,så vi igen kan holde årets fest i Nykøbing, og få mulighed for at støtte Nykøbing IF, siger han.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.