ODSHERRED – Odsherred Kommune lægger op til at ændre praksis for opførelse af sommerhuse – også på grunde under 2.000 kvadratmeter.
Byggeret uanset grundstørrelseEt nyt administrationsgrundlag skal gøre det lettere at få byggetilladelse, selv om grunden er mindre end de normalt krævede 2.000 m².
Fremover vil der som udgangspunkt kunne gives tilladelse til sommerhuse på op til 15 procent af grundarealet – dog maksimalt 200 m² – uanset grundens størrelse, hvis der er tale om eksisterende matrikler i sommerhusområder.
Det gælder både ved nybyggeri, nedrivning og genopførelse samt ubebyggede grunde.
Stop for nye små grundeSamtidig fastholder kommunen en stram linje på udstykning. Der vil som udgangspunkt blive givet afslag på nye sommerhusgrunde under 2.000 m².
Undtagelser kan dog forekomme, hvis der er tale om projekter med offentlig eller almen interesse.
Skal give mere smidig sagsbehandlingFormålet med ændringerne er at skabe en mere gennemskuelig og ensartet administration af byggesager i sommerhusområderne.
Sagen behandles i Udvalget for Erhverv, Plan, Turisme og Branding.
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.