RØRVIG – Et større anlægsprojekt i Rørvig Havn er nu afsluttet, hvor både en ny bølgebryder/gæstebro i færgebassinet og udskiftning af broer i centerbassinet er taget i brug. Projektet har styrket havnens funktionalitet og tilgængelighed – ikke mindst for brugere med handicap.
Undervejs i arbejdet stødte entreprenørerne på uforudsete udfordringer, hvilket medførte nødvendige ændringer. Blandt andet måtte der etableres nye betonfundamenter, justeres på højden af den faste træbro ved græsplænen, og der blev tilføjet en mindre betonbro i gæstebassinet for at sikre bedre adgang.
Desuden blev bortskaffelsen af de gamle træbroer dyrere end forventet. Odsherred Havne dækkede størstedelen af de ekstra udgifter via opsparede midler.
Oprindeligt var det planen at etablere en ekstra bro med 20 bådpladser, men dette er udskudt til en senere fase. I alt er der anvendt ca. 6,2 mio. kr. på anlægsprojektet.
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.