Ny stor genbrugsbutik indviet på Algade
Generalsekretær Lene Krogh klippede snoren over. Fotos: Henning Lundhøj

Ny stor genbrugsbutik indviet på Algade

AF HENNING LUNDHØJ / Fredag 2-9-22 - 12:12

NYKØBING - Fredag blev Røde Kors butikken i det tidligere Meny på Algade i Nykøbing indviet.


Det var generalsekretæren i Røde Kors Danmark, Lene Krogh som med hjælp fra formanden for Røde Kors i Nykøbing, Søren Fagerland klippede snoren, og så var der åbnet for de mange fremmødte.

Den første Røde Kors Butik i Nykøbing blev etableret i 1999, og endnu en blev etableret i 2018.


Søren Fagerland og Lene Krogh var fornøjet med den nye, store butik.


Selvom der nu var to butikker i Nykøbing var det ved at blive lidt trængt i butikkerne. Derfor har Røde Kors lejet sig ind i de gamle Meny-bygninger, hvor Rørvig Dessert havde etableret sig først på året.

Rørvig Dessert uddelte da også smagsprøver og kaffe til de som havde lyst.

The Nice Guys spillede udenfor til glæde for de fremmødte, og ja, det var mest genbrugsmusik, de underholdte med.









FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2022 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.