Ny skorstensfejer i Nykøbing
Kasper Kaas havde arbejdet for Svend Aage Madsen i 11 år. Foto: Henning Lundhøj

Ny skorstensfejer i Nykøbing

AF HENNING LUNDHØJ / Torsdag 5-3-20 - 12:18

NYKØBING - Det blev Kasper Kaas, som blev Svend Aage Madsens efterfølger som skorstensmester i Odsherred Nord.


Svend Aage Madsen gik på pension 1. marts efter 27 års virke i Nykøbing.

Kasper Kaas havde arbejdet for Svend Aage Madsen i 11 år, og havde været i erhvervspraktik hos ham i sin tid, men kom i lære som skorstensfejersvend i Holbæk.

Op gennem tiden har han virket som skorstensfejersvend flere steder. Blandt andet havde han været i Norge, hvor han arbejdede i ca. et år for Sandvika Kommune lidt uden for Oslo.

Distriktet som skorstensfejermester er det gamle Rørvig-Nykøbing kommune samt Odden.


Firmaet beskæftiger seks skorstensfejersvende, som han har overtaget samt værkstedet på Kingosvej efter Svend Aage Madsen.

Der er to distrikter som skorstensfejermester i Odsherred kommune; et distrikt nord og et syd.

I distrikt syd bliver det Kennet Søgaard, som overtager området, når Jørgen Gustavsen går på pension til maj.

I disse EDB-tider vil Kasper Kaas indføre sms-beskeder til kunderne, når de skal ud og feje skorstene, og han regner med, at det er fuldt udbygget inden for et par år.




FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.