Ny skoleleder på Højby Skole
Illustrationsfoto

Ny skoleleder på Højby Skole

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 28-3-19 - 11:47

HØJBY - Cecilie Vinther Allerelli bliver skoleleder på Højby Skole fra det nye skoleår.

Højby Skole bliver fra det nye skoleår igen en selvstændig skole med egen ledelse, eget budget og egen skolebestyrelser foruden lokal SFO.

CecilieVinther Allerelli, Hønsinge, er pædagogisk afdelingsleder for 0.-6. klasse ved Nordskolen afdeling Højby og fra 1. maj udpeget som skoleleder ved Højby Skole.

Den nye skoleleder vil sammen med skoleleder på Nykøbing Skole, Helle Bender Justesen og skoleleder på Fårevejle, Asnæs og Hørve Skoler, Jørgen Schandorff udgøre ledelsen af de fire kommende skoler, som afløser de to nuværende distriktsskoler fra næste skoleår,.

Cecilie Vinther Allerelli er 43 år og bor i Hønsinge med sin mand og tre børn. Hun er student fra Odsherreds Gymnasium og tog sin lærereksamen fra N. Zahles Seminarium i 2002 og startede i august 2004 som relativt nyuddannet lærer på Højby Skole i et år og var herefter voksenunderviser gennem to et halvt år på Holbæk Sprogcenter, inden hun søgte og fik stillingen som pædagogisk afdelingsleder på Højby Skole.


FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.