Nøgen mand på Egebjergvej i Nykøbing
Illustrationsfoto: C. Skovgaard

Nøgen mand på Egebjergvej i Nykøbing

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 6-11-19 - 10:57

NYKØBING - Politiet måtte i nat rykke ud til Egebjergvej i Nykøbing, hvor en kvinde havde set en nøgen mand.

Kl. 23.53 fik politiet en henvendelse fra en kvindelig bilist, der havde kørt ad Egebjergvej. Undervejs ved noget bebyggelse havde hun set en mand stå nøgen, medens han måske foretog sig nogle seksuelt betonede bevægelser ved sit lem.

Bilisten standsede og afventede politiet, der på en udpeget adresse fik kontakt til den 63-årige mand, der havde stået nøgen på sin egen grund, men ud mod vejen.

Han havde ifølge eget udsagn blot nydt vejret, men politiet opfordrede ham til at nyde vejret andre steder på sin grund, hvis han ikke havde tøj på.

Da bilisten ikke havde følt sig krænket, slap manden med en adfærdskorrigerende samtale.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.