Narkopåvirket bilist kørte hasarderet
Illustrationsfoto

Narkopåvirket bilist kørte hasarderet

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 9-3-21 - 16:46

NYKØBING - Tirsdag eftermiddag blev en 31-årig mand anholdt og sigtet efter at have kørt narkopåvirket i Nykøbing og uden kørekort.


Politiets patrulje i området fik kl. 16:11 en melding om, at en personbil kørte hasarderet i Nykøbing. Patruljen fik kort efter øje på den bil, som blev beskrevet i anmeldelsen. Bilen kørte ad Odsherredvej i krydset ved Højbyvej, og patruljen satte efter og fik standset bilisten, som viste sig at være en 31-årig mand fra Rumænien med adresse i Højby.

Han var påvirket af euforiserende stoffer, så han blev sigtet, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse.

Den 31-årige havde desuden aldrig erhvervet kørekort, så han blev sigtet for kørsel uden førerret.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.