Narkobilist i Højby havde ikke kørekort
Illustrationsfoto

Narkobilist i Højby havde ikke kørekort

36-årig mand og hans mor sigtet - bilen kan blive beslaglagt

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 18-3-26 - 08:59

HØJBY – En 36-årig mand blev tirsdag klokken 12:20 standset af politiet på Højby Stationsvej, hvor han viste sig både at være frakendt kørekortet og påvirket af euforiserende stoffer.


En narkometertest gav positivt udslag for kokain, og manden blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Samtidig viste det sig, at han ikke havde ret til at føre bil. Bilen tilhørte mandens mor, som derfor også blev sigtet for at have lånt bilen ud til en person uden gyldigt kørekort.


Ifølge politiet er det ikke første gang, kvinden har lånt bilen ud under de forhold. Hun blev derfor formanet om, at bilen kan blive beslaglagt, hvis den 36-årige igen bliver standset i køretøjet.




FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.