NYKØBING – Midt- og Vestsjællands Politi har anholdt og sigtet en 43-årig mand fra Nykøbing for narkokørsel og for kørsel uden kørekort.
Blev genkendtTirsdag kl. 17:50 kørte lokalbetjente på Skagerakvej i Holbæk, da de genkendte en bilist, som tidligere havde kørt uden gyldigt kørekort. I første omgang stoppede bilisten ikke på politiets blå blink, men efter lidt tid kom han til fornuft og holdt ind.
NarkopåvirketDen 43-årige mand fra Nykøbing, som sad bag rattet, havde dog også mere på samvittigheden end kørsel uden kørekort. En narkometertest viste positiv for amfetamin og methamfetamin, og i bilen fandt betjentene 1,58 gram amfetamin.
To gange samme dagHan blev sigtet, anholdt og afhørt til sagen. Patruljen havde om formiddagen set samme mand køre på Roskildevej i Holbæk, men de havde været på vej til en anden opgave, så der var han ikke blevet standset.
Den 43-årige erkendte, at have kørt to gange uden kørekort den dag. Han blev løsladt efter blodprøveudtagelsen, men vil høre mere i sine sager senere.
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.