Der er brug for yderligere 20 mio. kr. til renovering af havnene
NYKØBING – Et nedbrudt molehoved i Rørvig har tvunget Odsherred Kommune til at prioritere om i havnebudgettet, og det betyder, at en ny finansiering til bro 4 i Nykøbing Havn nu skal findes.
Ifølge havnefogeden kan finansieringen ske gennem takstreguleringer i 2026 og ved at afskaffe gratis besøg for fastliggere i Odsherreds øvrige havne. Odsherred Havne omsætter årligt for omkring 9 millioner kroner.
Der overvejes også differentierede takster mellem kommunens tre havne. Samtidig vil der blive udarbejdet et overslag over omfanget af fri-overnatninger i sommeren 2025, som led i arbejdet med at optimere driften.
Direktør Thomas Knudsen foreslår, at der udformes en hensigtserklæring til det kommende byråd med forslag om at finde yderligere 20 millioner kroner til havnerenovering. Brugerrådene inddrages i processen for at finde nye indtægtskilder og effektiviseringer.
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.