Mistanke om påsat brand i Rørvig
Foto: Henning Lundhøj

Mistanke om påsat brand i Rørvig

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 28-5-24 - 10:03

RØRVIG - En bænk ved et offentligt toilet på Toldbodvej i Rørvig udbrændte mandag eftermiddag, og politiet mistænker, at branden kan være påsat.


Midt- og Vestsjællands Politi rykkede ud til stedet kl. 17:24 sammen med brandvæsenet for at slukke ilden.


Branden resulterede i, at bænken blev fuldstændig ødelagt, og toiletbygningen fik sodskader på murværket. Brandvæsenet måtte også bryde en del af tagkonstruktionen op for at sikre, at ilden ikke bredte sig yderligere.


Der er endnu ingen klar årsag til, hvordan branden opstod, men politiet har mistanke om, at den kan være påsat. I den forbindelse opfordrer politiet vidner, der har set personer omkring bænken mandag eftermiddag, eller som har andre relevante oplysninger, til at kontakte dem.

Vidner kan ringe til politiet på telefonnummer 114.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.