Medlemsfremgang hos Nykøbing IF
Foto: NIF

Medlemsfremgang hos Nykøbing IF

Udnævnelse til DBU Børneklub og fokus på trygt miljø skaber ny energi i foreningen

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 17-7-25 - 10:09

NYKØBING – Der er god stemning og stigende aktivitet på Kongeengen, hvor Nykøbing Idrætsforening oplever en markant medlemsfremgang. Børn i alle aldre dribler rundt på banerne, og trænerne melder om tilgang på mange af klubbens hold.


Fra de yngste på 3-4 år til klubbens veteraner ses nye ansigter, og klubben glæder sig over den voksende tilslutning. Den positive udvikling sker i kølvandet på, at Nykøbing IF i december 2024 blev udnævnt til DBU Børneklub – en anerkendelse, der har sat ekstra fokus på kvalitet, tryghed og fællesskab i børnefodbolden.


Klubben satser målrettet på veluddannede trænere, godt udstyr og sociale aktiviteter, der styrker sammenholdet. Der er desuden arbejdet intensivt med børne- og samværspolitikker for at sikre et trygt og positivt miljø.


Også veteranerne mærker effekten – her er der måske lidt mindre træning mellem kampene, men til gengæld højt humør og stort engagement, ikke mindst i den vigtige tredje halvleg.






FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.