Lidl er billigst på økovarer igen i år
Illustrationsfoto

Lidl er billigst på økovarer igen i år

AF BJARNE HANSEN / Mandag 22-6-20 - 10:03

NYKØBING - Der er ikke noget at sige til, hvis personalet i Lidl i Holst Have smiler lidt mere bredt end normalt.


Forbrugerrådet Tænk har netop udgivet deres årlige pristjek på økovarer i danske dagligvarebutikker. Den uafhængige forbrugerorganisation har for andet år i træk kåret Lidl som det supermarked, hvor forbrugerne kan købe de billigste økologiske varer.

Pristjekket blev gennemført af Forbrugerrådet Tænks testpanel, der købte 15 økologiske kolonialvarer i 12 forskellige dagligvarebutikker. Selvom det var tæt løb, blev det Lidl, der tog pladsen på den øverste skammel. I Lidl var det samlede beløb for de 15 varer 217,32 kr., mens det blev en delt andenplads til Netto og Bilka med et samlet køb på 217,70 kr.

15 kolonialvarer
Lidl vandt det tilsvarende pristjek sidste år, hvor Forbrugerrådet Tænk undersøgte de samme 15 kolonialvarer, som blandt andet inkluderer kaffe, ketchup, marmelade, rørsukker og tomater fra dåse. I 2019 vandt Lidl også Forbrugerrådet Tænks økopristjek af frugt og grønt.


Boom i salget af økovarer
De økologiske varer i Lidl er så populære, at salget af dem steg med 20 procent i første del af 2020 sammenlignet med samme periode sidste år.

Over de seneste år har Lidl øget antallet af økovarer med omkring 60 procent, og nu har kæden mere end 300 økologiske varer i sortimentet.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU