Kvindelig bilist i glatføreuheld
Illustrationsfoto

Kvindelig bilist i glatføreuheld

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 7-1-21 - 13:00

NYKØBING - En 48-årig kvinde fra Nykøbing var onsdag involveret i et færdselsuheld i Holbæk.


Kunne ikke bremse
Politiet oplyser, at uheldet skete kl. 09:20 i krydset ved Kattegatsvej/Bispehøjen, da den 48-årig kvinde fra Nykøbing kørte ad Bispehøjen og ikke kunne bremse i krydset ved Kattegatsvej på grund af det glatte føre.


Lav hastighed
Kvinden fra Nykøbing kørte frem for ubetinget vigepligt med lav hastighed og ud foran en 26-årig kvinde fra København K, som forsøgte at undvige.

De to biler stødte dog sammen i krydset, men ingen personer kom noget til, oplyser politiet i sin døgnrapport.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2021 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.