Kommunen støtter Rørvig Idrætspark
Illustrationsfoto

Kommunen støtter Rørvig Idrætspark

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 1-9-20 - 10:40

RØRVIG - Lokaldemokratiudvalget i Odsherred Kommune har besluttet at yde støtte til etableringen af første del af Rørvig Idrætspark. Udvalget støtter med 27.750 kr.


Bag projektet står Rørvig Idrætsforening, Rørvig Friskoles Støtteforening og Rørvig Nakke Bylaug.

Tanken er, at idrætsparken skal bestå af en multibane, en streetbasket bane og nogle motions- og balanceredskaber. Herudover er det tanken, at der skal skabes et hyggeligt miljø omkring idrætsparken med borde, bænke og hyggelig belysning.

Idrætsparken, der bliver placeret nabo til Rørvig Hallen, vil være åben for alle og kunne bruges hele året.


Budget på 450.000 kr.
Det samlede projekt har et budget på 450.000 kr.

Første del af projektet, som består af anlæg af selve multibanen, har et budget på 264.750 kr. Projektfælleskabet har fremskaffet en egenfinansiering på 237.000 kr.

Planen er at ansøge diverse fonde for at kunne realisere den resterende del af det samlede projekt.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.