Kloakering af sommerhuse øger Forsyningens gæld
Gælden vil stige så længe Odsherred Forsyning kloakerer sommerhuse. Foto: Odsherred Forsyning

Kloakering af sommerhuse øger Forsyningens gæld

AF BJARNE HANSEN / Søndag 19-7-20 - 07:09

NYKØBING - Odsherred Forsyning A/S har det seneste år øget sine
gældsforpligtelser fra 279,7 til 329,7 millioner kroner, og gælden vil fortsætte med at stige.


Odsherred Kommune er hovedaktionær i selskabet, og byrådsmedlem Allan Andersen (S) er formand for bestyrelsen.

Han fortæller, at gælden vil stige så længe Odsherred Forsyning kloakerer sommerhuse.

- Statens økonomiske regulering af forsyningssektoren tilskynder denne finansieringsmodel, siger Allan Andersen.


- Bedste eksempel er, at hvis man køber et hus og betaler det hele på dag 1, så er det dyrt at bo i huset den dag, mens de næste 30 år er billige. Med skiftende “lejere” er det urimeligt overfor den, der bor der på dag 1, mens dem der lejer huset de næste 30 år bor gratis.

Derfor finansierer vi investeringen i kloakering med lån over tid, så dem der har gavn af investeringen over tid, også er dem der betaler, siger Allan Andersen.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU