Indbrudstyv kørte galt efter indbrud i Rørvig
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

Indbrudstyv kørte galt efter indbrud i Rørvig

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 13-9-22 - 12:15

RØRVIG – En indbrudstyv fik ikke noget ud af sine anstrengelser, da han natten til mandag begik indbrud i en villa i Rørvig.


Stjal indbo og bil
Kl. 07:06 fik politiet en anmeldelse fra en mandlig beboer på Tårnvænget om, at der havde indbrud i hans bolig i løbet af natten, hvor han havde været hjemme.

Politiet undersøgte mandens bolig og kunne konstatere, at en rude i bryggersdøren var blevet aflistet, så tyven kunne komme ind i både bryggers, køkken og stue. Herfra var stjålet en lænestol, porcelænsfigurer og bestik, ligesom bilnøgler til beboerens bil også var blevet fundet.

De stjålne effekter var blevet transporteret væk i mandens bil, som var også blevet stjålet med rette nøgle.


Bilen var fundet
Politiet havde dog de stjålne effekter med retur til beboeren, da hans bolig blev undersøgt for spor efter indbrudstyven.

Den stjålne bil var allerede kl. ca. 04:30 blevet fundet efterladt på Odsherredvej ved tilkørselsrampen fra Vig.

Bilen havde store skader efter at være forulykket under ukendte omstændigheder, og i bilen var de stjålne effekter fra mandens bolig.

Også bilen blev undersøgt for spor efter indbruds-/biltyven, og et bugseringskøretøj sørgede for at fjerne den forulykkede bil fra Odsherredvej, som også skulle ryddes for vragdele på kørebanen.


Tekniske undersøgelser
Politiet afventer nu resultatet af de tekniske undersøgelser i håb om at få oplysninger til identifikation af indbrudstyven.

Endvidere vil politiet gerne i kontakt med personer, der måtte havde bemærket noget usædvanligt enten på Tårnvænget i Rørvig først på natten eller i forbindelse med ulykken på Odsherredvej, inden fundet af den forulykkede bil kl. ca. 04:30.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.