LUMSÅS - Inden for den seneste uge har der været indbrud i et fritidshus på Lumsås Strandvej, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Glasset pillet udIndstigningen er sket via et vindue til et soverum, hvor listerne er taget af og glasset pillet ud.
Der var tydelige tegn på, at der har været færden i alle rum.
Alt var gennemrodetSkabe og skuffer er blevet åbnet og tømt for indhold, og alt var gennemrodet, fremgår det af anmeldelsen til politiet.
Også udhuset havde haft ubudne gæster.
Stjal dyrt el-værktøjDøren til udhuset var brudt op. Og der var stjålet el-værktøj i form af Metabo slibemaskine, Dewalt bore-/skruemaskine, og Bosch Delta slibemaskine, oplyser politiet.
Folk, der har set noget mistænkeligt i området, må gerne kontakte politiet med deres viden.
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2021 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.