Indbrud hos Shell på Vesterbro
Arkivfoto: Bjarne Hansen

Indbrud hos Shell på Vesterbro

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 2-6-20 - 07:45

NYKØBING - Pinsedag om aftenen blev der begået indbrud hos Shell på Vesterbro i Nykøbing, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Politiet fik anmeldelse fra ejeren om, at han kl. 22:47 på overvågningen havde set, at en hvid varebil med to mænd i køretøjet, dukkede op på stedet, hvorpå de brød en metal-låge op og gik ind i et udendørs bur, hvor der blev opbevaret gasflasker.

De to mænd kiggede på gasflaskerne - hvorpå de iførte sig plasthandsker fra en stander på tankstationen. De to mænd blev opmærksomme på, at der var overvågning på stedet, hvorpå de kørte væk.

Der er ikke stjålet noget fra stedet, men der er sket opbrydning af gitterlåge til gården, hvor flaskerne stod.




FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU