RØRVIG - Hundested-Rørvig Færgefart A/S har meddelt, at de genoptager sejladsen efter planen fra i morgen, søndag.
Efter en periode med tekniske problemer og afbrydelser i færgedriften, kan passagererne nu se frem til, at færgerne sejler igen som normalt.
Sejladsen blev indstillet tidligere på ugen, da færgen Nakkehage oplevede tekniske problemer, samtidig med at færgen Isefjords skruer var til planlagt syn. Dette medførte, at alle færgeafgange blev aflyst frem til den 16. oktober. Men nu er problemerne blevet løst, og driften genoptages tidligere end forventet.
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.