Høj musik var til ulempe for naboer i Nykøbing
Illustrationsfoto

Høj musik var til ulempe for naboer i Nykøbing

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 4-7-20 - 18:58

NYKØBING - Politiet får mange anmeldelser om musik til ulempe, og der har også været et eksempel i Nykøbing.


Politiets patruljer har flere gange rykket ud, hvor de har truffet unge mennesker, som festede både på offentlige steder og ved private arrangementer.

I den anledning vil politiet opfordre de unge til at være opmærksomme på de gener, der kan forekomme ved at samles i det offentlige rum og spille høj musik. En soundbox eller andre musikanlæg kan være til stor gene for naboer og borgere i området, hvorfor politiet opfordrer til, at sammenkomster skal forløbe med et støjniveau, der tager hensyn til de omkringværende.


Desuden opfordrer politiet til, at forældre til unge mennesker med adgang til en soundbox, eller som i øvrigt er opmærksomme på de unge menneskers sammenkomster med musik, taler med de unge om, at fester mv. skal forløbe på en måde, der ikke er til væsentlig gene for de omkringværende.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU